Sådan bruges japanske suffikser

Indhold

• etaper

Har du et stort ønske om sushi og skyld? Lær nogle japanske ord!

etaper

1. 
   

   
   Brug San (さ ん). Dette er den mest neutrale af alle disse suffikser, f.eks. Den, du skal bruge, hvis du ikke ved, hvilken du skal vælge. Det er meget ofte oversat af Monsieur, Madame eller Mademoiselle, men det må ses, at man mener, at denne mulige oversættelse ville være meget reduktiv (det er, hvad der er komplekst). Således vil man også bruge san til at tale med en fremmed, en klassekammerat eller en erhvervsdrivende for at henvise til dyr. Et barn siger ofte tori-san (鳥 さ ん) for at tale om en fugl eller nezu-san (鼠 さ ん) for en mus. Suffikset san kan derefter findes bag meget forskellige udtryk: både efternavne, fornavn, kaldenavne eller pseudonymer, erhverv (uriko-san (売 子 さ ん) til at tale med en sælger) eller forskellige titler (shicho-san (市長 さ ん) for at tale med en borgmester).
   • Det er så neutralt, at det til tider kan bruges bag butiksnavne eller endda mad.
   • Det vil dog undgås at bruge enhver hierarkisk overordnet eller i formelle møder.
2. Brug Han (は ん). Han er en sanækvivalent, der bruges i Kansai-dialekten, specifikt i Kyôto-regionen.
   • Ved, at Kansai-regionen (Kansai-chihô) er en af ​​de mest velstående regioner i Japan, herunder byerne Kyoto, Osaka, Kobe og Nara.
3. Sig Kun (君). Dette suffiks bruges normalt til at tale med en yngre dreng eller i samme alder som os selv. Imidlertid kan en mand (dreng) i nogle kegler (i skolen, i et firma ... i en kammeratskegle kort sagt) bruge til at henvende sig til en pige på hans alder eller yngre end ham. Det vil normalt aldrig blive brugt mellem to kvinder.
   • Brugen af ​​kun er lidt mindre poleret og mindre neutral end san. På den anden side kan vi ikke overveje, at dette er tegn på en stor kærlighed (det er mellem de to, vi vil sige, og det vil være mere eller mindre afhængigt af situationen).
4. Brug Chan (ち ゃ ん). Det ser ud til, at dette udtryk kommer fra et problem med udtale hos meget små børn. Faktisk har det lille japanske folk svært ved at udtale sig s korrekt og ofte udskift dem med ch. Så chan er en forvrængning af san i børnenes mund. Dette vil ikke kun blive brugt af børn. Faktisk vil en voksen også bruge til at henvende sig til et lille barn, og ved afledningen har det en bestemt "sød" side, der får os til at bruge i stedet for san for at gøre ham mere kærlig. Det kan endda ske, at dette oversættes til et ord af den art, der er værdsat i nogle tilfælde.
   • Det skal bemærkes, at på samme tid mange udtryk som onisan, obasan, okasan, ojisan eller otosan også går fra deres afledning, altid i en mere kærlig forstand (obachan = bedstemor eller bedstemor for eksempel, mens obasan vil betegne bedstemor ).
5. Brug Chin / Tan (ち ん / た ん). Disse to suffikser, ganske lidt brugt, er begge deformationer af chan og bruger mere eller mindre på samme måde.
6. Sig Sama (様). Sama er et suffiks, der allerede er meget mere højtideligt. Det er et tegn på dyb respekt, som det er aftalt at bruge, når man henvender sig til en overordnet. Så sama vil blive placeret bag navnet på en hierarkisk overordnet, bag en højtstående adelsmand, bag en gud eller gudinde, men den vil også blive brugt til at tale med en kunde i hans butik eller til at henvende sig til en, som man har en bestemt interesse for. beundring (sanger, skuespiller eller forskellige kunstnere for eksempel).
   • Bemærk også, at sama vil blive skrevet i postadresser, og at det findes meget i adresserne, der bruges i arbejdsverdenen.
     • Det kan også bruges arrogant, når man taler om sig selv som i malm-sama (malm = I (for en mand)).
7. Brug Chama (ち ゃ ま). Chama er til sama hvad chan er til san. Det bruges næsten udelukkende til at henvende sig til en ældre person.
   • Senpai (undertiden skrevet sempai i nogle romaniseringsmetoder) / Kôhai (先輩 / 後輩).
   • En senpai er en, der har mere erfaring end en anden inden for et bestemt felt. Kohai er den gensidige (nogen, der har mindre erfaring). Det meste af tiden bruges det i en skolekegle (eleverne i de højere klasser er så din senpai, og de fra de lavere klasser er dit kôhai) eller i sportsklubberne (det spilles derefter i antal år i klubben eller rettere i antal års erfaring i den pågældende sport). Men vi kan også udvide dette til ethvert andet område, der kan låne det.
     • Når du adresserer en senpai, skal du angive senpai bag hans navn i stedet for at bruge san eller sama. Kohai er mere sjældent specificeret, og en senpai vil henvende sig til en af ​​hans Kohai med f.eks. Kun eller chan. Det faktum at bruge kohai som et suffiks kan også opfattes som nedlatende eller endda meget fornærmende.
   • Bemærk, at forholdet mellem senpai og kohai afhænger af antallet af års erfaring i et bestemt område og ikke af befolkningens alder. Så hvis en 14-årig japaner ville lære dig Go, ville han være din senpai. Det skal også bemærkes, at i tilfælde af den samme anciennitet kaldes det dohai.
8. Brug Sensei (先生). Sensei ville oversætte til fransk af læge eller lærer. Det omfatter alt, hvad der er lærere eller læger, såvel som alle mennesker med en titel som doktor eller professor. Det kan også bruges til at tale om politikere eller advokater, og i forlængelse heraf bruger vi udtrykket sensei ved at henvende sig til enhver, der har nået et vist niveau af kompetence inden for et specifikt område (på dette niveau sutiliserer det lidt som senpai, men meget mere stærk). Vi kan derefter finde dette efterfølgelse bag navnene på forfattere, skuespillere eller sangere.
9. Sig Shi (氏). Shi er et meget formelt suffiks, men også ganske neutralt. Det vil blive brugt på en høflig måde til adressering, hovedsageligt via mail, til nogen, der aldrig har mødt personligt før.
   • Udtrykket er faktisk lidt mere end et suffiks, da når du først har adresseret den pågældende ved at en gang har placeret shi efter hans navn, kan du derefter udelade hans navn og kun bruge shi til at fremkalde det.
10. Brug Dono (殿). Dono er et suffiks, der i øjeblikket ikke rigtig bruges (undtagen måske i teceremonien), men som manga- eller danime-fans (især dem, der elsker samurai-historier) altid har hørt.
    • Det oversættes normalt som Lord eller Master.
    • Det er en slags formidler mellem san og sama, men det bruges også meget mellem to adelige af samme rang.
      • Tono kan undertiden høres i stedet for dono. Det er et spørgsmål om udtale og / eller transkription, og den anvendte kanji er hele tiden den samme (殿).