Hvordan man skriver en plan for mental sundhedsbehandling

Forfatter: Roger Morrison

Oprettelsesdato: 23 September 2021

Opdateringsdato: 1 Juli 2024

Video.: Speaking of Matteo Montesi gastronomy future projects! Live streaming video! #SanTenChan

Indhold

etaper
Del 1 Foretag en komplet vurdering af mental sundhed
Del 2 Indstilling af mål
Del 3 Udvikle en behandlingsplan

I denne artikel: Foretagelse af en fuldstændig vurdering af mental sundhed Definition af mål Udvikling af en behandlingsplan13 Referencer

Planen for mental sundhedsbehandling er et dokument, der indeholder detaljer om en patients eller klientens mentale lidelse og skitserer de mål og strategier, der kan hjælpe dem med at overvinde deres mentale problemer. For at få de oplysninger, der kræves for at udarbejde en behandlingsplan, skal en mental sundhedspersonal først interviewe klienten. Dette er de oplysninger, der er indsamlet under interviewet, der bruges til at skrive en behandlingsplan.

etaper

Del 1 Foretag en komplet vurdering af mental sundhed

Indsaml informationen. Psykologisk vurdering er en datainsamlingssession, hvor en mental sundhedsperson (rådgiver, terapeut, socialarbejder, psykolog eller psykiater) interviewer patienten om aktuelle psykologiske problemer, tidligere mentale problemer, familiehistorie, problemer nutid og fortid til arbejde, skole og forhold til andre. En psykologisk vurdering kan også bruges til at undersøge substansafhængighedsproblemer såvel som psykiatriske medikamenter, som patienten har været nødt til at bruge eller bruger nu.
- Den mentale sundhedsperson kan også konsultere patientens medicinske og mentale sundhedsregistre under vurderingsprocessen. Sørg for, at de relevante dokumenter til tilladelse til kommunikation af information er underskrevet.
- Sørg også for, at du har kort forklaret grænserne for fortrolighed. Fortæl patienten, at samtalerne, du vil have med ham, vil være fortrolige, medmindre patienten har til hensigt at skade sig selv, skade en anden eller er opmærksom på visse overgreb i samfundet.
- Vær klar til at stoppe vurderingen, hvis det bliver klart, at patienten gennemgår en krise. For eksempel, hvis den pågældende person har selvmordstanker eller ordbøger, skal du ændre taktik og straks følge procedurerne for intervention i en krisesituation.
Følg evalueringens trin. De fleste psykiske sundhedsfaciliteter giver det mentale sundhedspersonale en vurderingsskabelon eller formular, der skal udfyldes under samtalen. Her er et eksempel på de forskellige dele af en psykologisk vurdering.
- Årsagen til anbefalingen
  - Af hvilke grunde kommer den pågældende til at behandle denne behandling?
  - Hvordan blev denne person anbefalet?
- Symptomer og aktuelle opførsel
  - Depressiv tilstand, angst, ændringer i appetit, søvnforstyrrelser osv.
- Problemets historie
  - Hvornår startede problemet?
  - Hvad er intensiteten, hyppigheden og varigheden af problemet?
  - Hvad er der allerede forsøgt at gøre for at løse dette problem?
- Forringelsen af livskvaliteten
  - Problemer derhjemme, i skolen, på arbejdet og med sociale relationer.
- Psykologisk eller psykiatrisk historie
  - Tidligere behandlinger, indlæggelser osv.
- Risiko og sikkerhedsproblemer
  - Tanken på at være fysisk forkert såvel som andre
  - Hvis en patient foretager en sådan hentydning, skal du stoppe vurderingssessionen og følge procedurerne for kriseintervention.
- Tidligere og nuværende medicin, både psykiatrisk og medicinsk
  - Medtag navnet på lægemidlet, doseringen, behandlingsvarigheden og om patienten følger den korrekte dosering.
- Nuværende eller tidligere forbrug af narkotika
  - Labus eller forbrug af alkohol og andre stoffer.
- Familiekeglen
  - Det socioøkonomiske niveau.
  - Forældrenes erhverv.
  - Forældres ægteskabelige status (gift, separeret, skilt).
  - Den kulturelle kegle.
  - Følelsesmæssige og medicinske antecedenter
  - Familieforhold.
- Personlig oplevelse
  - barndom : de forskellige udviklingsstadier, hyppigheden af kontakt med forældrene, indlæringen af renlighed, barndommens medicinske historie.
  - Den lille og mellemste barndom : akademisk tilpasning, akademiske resultater, gruppeforhold, hobbyer, yndlingsaktiviteter, interesser
  - ungdomsårene : første datering, adfærd under puberteten, tilstedeværelsen af destruktiv adfærd.
  - Begyndelsen og midten af voksenalderen : karriere eller erhverv, tilfredshed med at nå livsmål, interpersonlige forhold, ægteskab, økonomisk stabilitet, medicinsk og følelsesmæssig historie, forhold til forældre.
  - Slutningen af voksenalderen : sygehistorie, respons på vanskeligheder forbundet med faldende evner, økonomisk stabilitet.
- Psykisk sundhedsstatus
  - Omsorg for udseendet og personlig hygiejne, måde at tale på, stemningen, de negative følelser osv.
- Andre parametre
  - Selvopfattelse (værdsættelse eller selvhat), glade eller triste erindringer, frygt, første erindringer, tilbagevendende og slående drømme.
- Sammendrag og klinisk indtryk
  - En kort oversigt over klientens problemer og symptomer skal skrives i fortællende form. I dette afsnit kan rådgiveren indeholde observationer om, hvordan patienten handlede og reagerede under vurderingen.
- Diagnosen
  - Brug de indsamlede oplysninger til at etablere en DSM-IV-diagnose.
- anbefalinger
  - Terapien, der skal bruges, anbefalingen om at konsultere en psykiater, recept på medicinsk behandling osv. Anbefalingerne bør styres af diagnose og kliniske indtryk. En effektiv behandlingsplan kan kræve en orlov.
Foretag observationer relateret til opførslen. Rådgiveren vil gennemføre en Mini Mental State Examination (MMSE), som involverer iagttagelse af klientens fysiske udseende og deres interaktion med personale og andre klienter på institutionen. Terapeuten skal også tage en beslutning i relation til klientens stemning (tristhed, vrede, ligegyldighed) og den følelsesmæssige side (det følelsesmæssige aspekt af klienten, der kan variere mellem ekspansiv, der udtrykker mange følelser og ligegyldig, som ikke udtrykker nogen følelser). Disse observationer giver rådgiveren mulighed for at diagnosticere og skrive en passende behandlingsplan. Overvej nogle eksempler på emner, der skal inkluderes i mentaltilstandsanmeldelsen:
- udseende og personlig hygiejne (pænt eller forsømt udseende)
- visuel kontakt (undgåelse, lidt, ingen eller normal)
- motorisk aktivitet (rolig, plaget, hård eller ophidset)
- måde at tale på (blød, høj, hurtig, dårlig tale)
- interaktionstypen (dramatisk, følsom, kooperativ, svag)
- evne til at styre (kender personen det tidspunkt, dato og situation, hvor hun er?)
- intellektuel funktion (normal eller forstyrret tilstand)
- hukommelse (normal eller forstyrret tilstand)
- humør (eutymisk, irritabel, bange, ængstelig, deprimeret)
- den følelsesmæssige side (normal, labil, brutal, ligeglad)
- forstyrrelser i opfattelsen (hallucinationer)
- forstyrrelse af tankeprocessen (koncentration, dømmekraft, indsigt)
- forstyrrelser i tankens indhold (vrangforestillinger, tvangstanker, selvmordstanker)
- adfærdsforstyrrelser (aggressivitet, tab af impulskontrol, krævende karakter)
Opret en diagnose. Diagnose er det vigtigste element. Undertiden kan en klient have flere diagnoser, såsom alvorlig depressiv lidelse og alkoholmisbrug. Alle diagnoser skal stilles inden udviklingen af en komplet behandlingsplan.
- Valget af diagnose afhænger af patientens symptomer, og hvordan de stemmer overens med kriterierne i DSM. DSM er et diagnostisk klassificeringssystem oprettet af American Psychiatric Association (APA). Brug den seneste version af Diagnostic and Statistical Manual (DSM-5) til at etablere en korrekt diagnose.
- Hvis du ikke ejer DSM-5, skal du tage den med til en af dine vejleder eller kolleger. Henvis ikke til ressourcer, der er tilgængelige online for at stille en korrekt diagnose.
- Basere dig selv på de vigtigste symptomer, som klienten manifesterer for at nå frem til en pålidelig diagnose.
- Hvis du er usikker på diagnosen eller har brug for eksperthjælp, skal du tale med din kliniske vejleder eller kontakte en erfaren kliniker.

Del 2 Indstilling af mål

Identificer de mulige mål. Når du har afsluttet den indledende vurdering og stillet en diagnose, skal du overveje, hvilke interventioner og behandlingsmål du ønsker at nå. Som en generel regel har kunderne brug for hjælp til at identificere mål, så det vil være nyttigt, hvis du er klar i god tid før diskussion med din klient.
- For eksempel, hvis din klient har en alvorlig depressiv lidelse, ville et plausibelt mål muligvis være at reducere symptomerne på denne lidelse.
- Tænk på de mulige mål, der er relateret til de symptomer, som klienten manifesterer. Måske har din klient søvnløshed, deprimeret humør og den seneste vægtøgning (alle mulige symptomer på alvorlig depressiv lidelse). Du kan oprette et separat mål for hvert af disse vigtige problemer.
Tænk på de forskellige interventioner. Interventioner er det centrale element i terapi. Dine terapeutiske indgreb er, hvad der i sidste ende vil medføre en ændring i din klients tilstand.
- Identificer de forskellige typer behandling eller interventioner, du kan bruge, såsom: aktivitetsplanlægning, kognitiv adfærdsterapi og kognitiv omstrukturering, adfærdserfaringer, lektier, opgaver og undervisning i mestringsevner såsom teknikker af afslapning, mindfulness og koncentration.
- Gå ikke ud over dit videnfelt. Det, der gør nogen til en etisk terapeut, er at holde sig til det, du er kompetent til, for ikke at skade klienten. Forsøg ikke en terapi, som du ikke er blevet trænet for, medmindre du har klinisk opsyn af en ekspert.
- Hvis du er nybegynder inden for mental sundhed, kan du prøve at bruge en skabelon eller en manual, der vil guide dig i den type terapi, du vælger. Dette vil hjælpe dig med at holde dig på sporet.
Diskuter mål med klienten. Efter afslutningen af den indledende vurdering skal terapeuten og klienten arbejde sammen for at fastlægge passende mål for behandlingen. Denne diskussion skal finde sted inden behandlingsplanen udvikles.
- En behandlingsplan skal integrere klientens direkte rapport. Rådgiveren og klienten bestemmer sammen, hvilke mål der skal inkluderes i behandlingsplanen og de strategier, der skal bruges til at nå dem.
- Spørg klienten, hvad deres forventninger er til behandling. Han kunne sige noget i retning af, "Jeg vil føle mig mindre deprimeret". Derefter kan du tilbyde forslag til mål, der kan være nyttige til at reducere depression symptomer (såsom at starte kognitiv adfærdsterapi (CBT)).
- Brug den formular, der er tilgængelig online til at indstille dine mål. Du kan stille følgende spørgsmål til klienten.
  - Hvad er et af dine mål i forbindelse med denne terapi? Hvad synes du om at være anderledes?
  - Hvilke skridt kan du tage for at komme dertil? Lav forslag til klienten, hvis han sidder fast.
  - På en skala fra nul til ti, hvor nul ikke er fuldt ud realiseret og ti helt mangler, på hvilket niveau af skala tror du, du er relateret til dette mål? Dette hjælper med at gøre mål målbare.
Sæt konkrete mål for behandlingen. Målene med behandlingen er, hvad der motiverer behandlingen. Mål er også den vigtigste komponent i behandlingen. Prøv at bruge fremgangsmåden baseret på SMART-mål.
- S for specifikke: vær så klar som muligt i specifikationen af handlingen, for eksempel "reducer sværhedsgraden af depression" eller "reducer søvnløshed".
- M til målbar: hvordan bestemmer man målet? Gør dem kvantificerbare, ligesom "reducere depressionen af skalaen med sværhedsgrad 9/10 til 6/10 skala. Et andet objektivt eksempel kan være at "reducere søvnløshed fra tre nætter om ugen til en nat".
- En til acceptabel: Sørg for, at målene er rimelige og ikke for høje. For eksempel ville det være et vanskeligt mål at nå på kort sigt at øge søvnløsheden fra syv nætter om ugen til nul om natten om ugen. Husk at planlægge fire nætter om ugen. Når du først har nået fire-nætter-mærket, kan du oprette et nyt mål på op til nul nætter.
- R realistisk og ressourcefuld: kan målet nås med tilgængelige ressourcer? Er der andre ressourcer, som du har brug for før, eller som kan hjælpe med at nå dit mål? Hvordan kan du få adgang til disse ressourcer?
- T til midlertidigt definerede: indstil dig en tidsbegrænsning for latteinte af hvert mål, f.eks. tre måneder eller seks måneder.
- Et godt formuleret mål skal se sådan ud: Klienten kan reducere sin søvnløshed fra tre nætter om ugen til en nat om ugen i de næste tre måneder.

Del 3 Udvikle en behandlingsplan

Bemærk komponenterne i behandlingsplanen. Behandlingsplanen vil omfatte de mål, som rådgiveren og terapeuten har fastlagt. Mange klinikker har en behandlingsplanskabelon eller -formular, som rådgiveren skal udfylde. En del af denne formular indeholder felter, som rådgiveren vil kontrollere, og som beskriver klientens symptomer. En grundlæggende behandlingsplan indeholder følgende information.
- Diagnostikens kundenavn.
- Langsigtede mål (som f.eks. klientens ønske: "Jeg vil kurere depression").
- Kortsigtede mål (sværhedsgraden af klientens depression reduceres fra 8/10 til 5/10 på seks måneder) En god behandling skal indeholde mindst tre mål.
- Kliniske indgreb eller typer tjenester (individuel eller gruppeterapi, kognitiv og adfærdsbehandling osv.)
- Kundens engagement (Hvad forpligter klienten sig til at gøre, for eksempel at komme til terapi en gang om ugen, lave lektierne i forbindelse med terapien og anvende de færdigheder, der er lært under terapien).
- Dato og underskrifter af terapeut og klient.
Skriv dine mål. Dine mål skal udtrykkes så tydeligt og præcist som muligt. Husk SMART-mål, og gør hvert mål specifikt, målbart, opnåeligt og tidsbestemt.
- Den formular, du bruger, kan diktere, at du skriver hvert mål hver for sig, såvel som de interventioner, der skal bruges til hvert mål, og hvad klienten accepterer at gøre.
Specificer de interventioner, du vil bruge. Rådgiveren kan inkludere behandlingsstrategier, som klienten har accepteret at bruge. Den form for terapi, der vil blive brugt til at nå disse mål, kan angives her, såsom individuel eller familieterapi, narkotikabehandling og medicinhåndtering.
Sæt din underskrift på behandlingsplanen. Klienten og rådgiveren skal underskrive behandlingsplanen for at vise, at der har været en aftale om, hvad der skal gøres under behandlingen.
- Gør det, så snart du er færdig med at udarbejde behandlingsplanen. Du skal sikre dig, at datoerne på formularen er nøjagtige, og at klienten er enig i målene i behandlingsplanen.
- Hvis behandlingsplanen ikke er underskrevet, kan forsikringsselskaberne ikke betale for de leverede tjenester.
Gennemgå og korriger planen efter behov. Det forventes, at du vil gennemføre målene og udvikle andre, når klienten skrider frem. Behandlingsplanen skal indeholde fremtidige datoer, hvor rådgiveren og klienten kan analysere de fremskridt, klienten har gjort. Det er netop på disse datoer, at det kan blive besluttet at fortsætte den aktuelle behandling eller at ændre den.
- Du kan beslutte at overvåge målene månedligt eller ugentligt for at identificere klientens fremskridt. Stil spørgsmål som dette: Hvor mange gange har du haft søvnløshed denne uge? Når klienten har nået sit mål, såsom at have søvnløshed kun en gang om ugen, kan du gå til et andet mål (for eksempel at have ingen søvnløshed i en uge eller forbedre søvnkvaliteten generelt) .